Om jeg er bange???? ….. Ja!!
Hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af det?
Hvad nu hvis noget går galt?
Hvad nu hvis de ikke forstår mig?
Hvad nu hvis der er noget galt med billetterne?
Hvad nu hvis at min kæreste ikke dukker op?
Hvad nu hvis …. Og jeg kan blive ved….
Og pyhhh det er da også pinligt og være bekymret og bange.
Det er den energi jeg har befundet mig i, de seneste dage, når jeg har givet mig selv lov til at tænke. over min forestående rejse.
Og Ja jeg ved det….. det er frygt`
Den har ramt mig! Igen !
Jeg der har arbejdet meget fokuseret på at være i tillid til det der sker og ikke være bekymret for fremtiden, tillid til at Jeg klarer mig arbejdsmæssigt og privat og at jeg fastholder den balance jeg er i.
Og jeg er blevet ven med frygten… også viser den sig på en anden måde .
Jeg har undersøgt, vendt og drejet den, jeg ved at den vil blive ved med at dukke op, men nu ved jeg hvad jeg skal gøre ved den.
Det er så dejligt at være i tillid.
Og så dukker frygten op ….. fordi at jeg skal ud og rejse.
Mig der er vant til at rejse alene.
Jeg står lige for og skal på en spændende rejse, jeg skal til Afrika nærmere betegnet Zanzibar.
Og jeg glæder mig.
Jeg skal mellemlande i Doha – og ja jeg var nød til at google – jeg vidste ikke hvor det lå. Til info ligger det i Qatar.
Nå sagde jeg lidt kækt, men der taler de vel dansk…. Nej var der en der oplyste og de skriver jo også underligt. Pyhhh måske kommer jeg til at føle mig ikke forstået. Et af mine temaer.
Jeg har kunnet høre når jeg skulle fortælle om rejsen, så har jeg gjort den tung og besværlig fortalt om alle mine stop på vejen.
Det er også det vi gør i andre temaer, hvor vi skal ud af vores komfortzone.
Det er jo ikke besværligt….. tag frygt tankerne ud af ligningen… hvad er der så tilbage….. forventning.
Jeg rejser alene derned og mødes med mine kæreste der i disse timer forhåbentlig er på vej ned fra kilimanjaro i god behold.
Og frygten er ikke spor anderledes end da jeg sagde mit gode faste job op efter 8 år eller da jeg solgte BAbySam efter 15 år eller da jeg blev skilt efter 20 år.
Jeg skal stå på mine egne ben i ukendt territorie.
Det er det frygten gør den holder os i den tunge og handlingslammende energi.
Og skammen over at være bange forstærker det endnu mere, det kan måles, og jeg ved hvad jeg taler om for jeg arbejder med det hver dag, sammen med mange af de kunder der kommer ved mig.
Og den rammer hele tiden, i forskellige indpakninger.
Nu har jeg spottet den, så nu kan jeg gøre noget ved den.
Og det er okay at have kriller i maven, for det er noget nyt.
Og når jeg sider i lufthavnen på Zanzibar og venter på at Bjarne kommer (som jeg for øvrigt savner helt vildt) ….. så vil jeg give mig selv en high five og tænke
”Så kan jeg også det!”
Lad ikke frygten styre dig og dit liv.
Kærlig hilsen
Dorthe