Jeg havde fået placeret mig i sofaen med en kop varm kakao ( med rigeligt flødeskum 😊)
Pc´en i skødet og jeg sad og blev ajour med ugen, en travl uge der har budt på mange spændende oplevelser. Nogle dage i London, samvær med min søster, skønne kvinder til spirituelle Torsdage , masser af spændende kunder hvor nogle skulle have et kærligt puf, så de kunne se deres styrke og mærke deres eget drive. Andre fik forløst overbevisninger på et dybere plan med samtale og healing.
Jeg sad og følte mig taknemmelig.
”Jeg må hellere lige ringe til mor”tanken kom – som mange gange før- efterfulgt af ”hun vil gerne vide hvad jeg har lavet og om vi har hygget i London.
Der gik et par sekunder inden det gik op for mig – igen – nå nej det kan jeg jo ikke.
Hun er her jo ikke mere.
Savnet og melankolien ramte mig for en kort stund.
Ja, livet går videre, men min mor er i mit hjerte.
Jeg tænker tit på hvor flygtigt livet er, hvor vigtigt det er at vi nyder det vi har, fokusere på kærligheden og medfølelsen overfor de mennesker der er omkring os.
Trækker vejret og er tilstede og nærværende i øjeblikket.
Men også at vi tager lederskab og ansvar for at skabe et liv der giver mening på et dybere plan.
Selv med det job- og den viden – jeg har – jeg mener jeg taler med vores kære afdøde hver dag- så kommer savnet af min mor. Jeg ved at livet ikke stopper når vi forlader vores krop, og jeg er ydmyg over at jeg er talerør for vores kære afdøde.
Hvor vil det være rart at have et par minutter…. Bare høre hende sige ….. ” Det er ikke sådan at blive gammel” eller ”Det skal være som det plejer at være”
Jeg ved godt at det er sådanne stunder som jeg kanalisere, når jeg tager kontakt til familie eller venner hvor savnet sidder i de efterladte.
Kontakten med min mor (efter hendes død) mærker jeg jævnligt og det gør mig glad og taknemmelig.
Se evt. min blog eller hvad jeg kan gøre for dig på www.dorthejuul.dk
Nyd øjeblikket.
Kærligst Dorthe Juul